WinLOG
WinLOG er et sikkerhedssystem, som databaser med følsomme persondata kan kobles til og beskyttes så dataloven overholdes. WinLOG og tilkoblede databaseløsninger kan afvikles på flere platforme og lokale netværk samt via internettet.




For at datalovens bestemmelser kan overholdes, kræves det at sikkerheden omkring opbevaringen af og adgangen til følsomme og personhenførbare data er meget høj. Derfor har vi udviklet et generelt sikkerhedssystem WinLOG, som sikrer, at kun autoriserede brugere får adgang til tilkoblede databaseløsninger. Alle vores databaseløsninger er tilkoblet WinLOG.




WinLOG gør det nemt for systemadministratorer at autorisere og administrere brugere og tildele dem forskellige roller og brugergrænseflader i tilkoblede databaseløsninger. Ligeledes er det nemt for de sikkerhedsansvarlige at foretage de lovbefalede sikkerhedskontroller.




Adgangskontrollen sikrer, at kun autoriserede brugere får adgang til at anvende de tilkoblede databaseløsninger i henhold til de rettigheder, som de er autoriserede til. Brugerne skal være oprettet i både WinLOG med brugernavn og password samt med brugernavn i en brugertabel i databaseløsningen, inden der gives adgang til databasen. Det giver større sikkerhed for at hindre uautoriserede personer i at få adgang til følsomme data. Offentlige institutioner anvender overvejende NemLog-in/Local IdP, og derfor integrerer WinLOG også med disse services.




WinLOG er databaseuafhængighed og benytter specialiserede drivere for at tilgå de forskellige databasetyper. Alle handlinger i tilkoblede databaseløsninger logges i en transaktionslog, så det inden for det sidste halve år kan spores, hvad brugerne har oprettet, rettet eller slettet i de følsomme persondata.
Systemadministrator
- Oprette brugere og autorisere dem i tilkoblede projekter
- Aktivere brugere der har glemt deres adgangskoder
- Deaktivere fratrådte brugere
- Udskifte password
Sikkerhedsadministrator
- Gennemgå uautoriserede adgangsforsøg
- Udtrække benyttelsesstatistikker
- Se og søge i logdata
Brugere
- Anvende tilkoblede databaseløsninger
- Udskifte eget password