WinHNPCC
WinHNPCC er et system, der er udviklet til det nationale HNPCC-register, til registrering af familier og patienter med arvelig coloncancer. Familierelationer registreres med henblik på udredning samt det forebyggende og opsøgende arbejde.
Familie- og patientdata indtastes manuelt af HNPCC-registrets genetiske assistenter, men datafangsten foregår også elektronisk via et webindberetningsmodul fra laboratorier og kirurgiske hospitalsafdelinger i hele landet (InfoBioMed). På baggrund af de indtastede og importerede data beregnes og vises en del vigtige oplysninger om familiens og familieindividernes tilstand, og der udarbejdes stamtræer for alle familier.
Når alle data er indberettet via webmodulet og ligger klar i XML-format til import, kan de genetiske assistenter validere og sammenlige indberettede data med data fra HNPCC-databasen og godkende den endelige import.
Fra patientoversigten er det nemt og hurtigt at finde frem til en familie eller en patient, da der kan sorteres og filtreres i data på mange forskellige søgekriterier. Der gemmes historik på de sidste 20 familier, som en medarbejder har arbejdet med, så medarbejderen hurtigt kan finde tilbage til en familie fx efter telefonisk afbrydelse og skift til anden familie.
Der kan indtastes journaler på både familie- og patientniveau, og der kan sorteres og søges i journaldata på indtastede søgekriterier.
I det tilkoblede brevmodul kan standardbreve udarbejdes, udsendes og arkiveres for udvalgte familier/patienter. Indkomne dokumenter kan skannes og arkiveres med tilføjede oplysninger, dato og søgeord.
Fra søgemodulet kan de statistiske medarbejdere oprette og gemme mange forskellige dynamiske søgninger af familie- og patientdata. Relevante søgekriterier kan indsættes og søgningerne kan hentes frem efter behov og udføres igen. Udvalgte data kan eksporteres til regneark mv.
WinHNPCC er sikret af WinLOG, og brugerne logger sig på WinHNPCC igennem en adgangskontrol via en genvej over internettet, der etablerer en sikker og krypteret tunnel til databasen, uanset hvilken afdeling man sidder i. WinHNPCC anvendes på HNPCC-Registret, Hvidovre Hospital. Data bliver indtastet centralt på registret, men indsendes også elektronisk fra hospitalsafdelinger og laboratorier fra hele landet.
Patientmodul
- Avanceret søgefacilitet
- Oplysninger om patientens familie
- Patientens stamdata
- Diagnoser, patologi rapporter og laboratorieoplysninger, mutationer og variationer
- Undersøgelsesdata, colon-, urinvejs- og gynækologiske undersøgelser
- Påmindelser om opgaver der skal udføres og alarm ved overskridelse af tidsfrister
- Specialistopgaver, som den tilknyttede læge skal se og reagere på og melde som udført
Journalmodul
- Journaler på familie- og patientniveau
Dokumenthåndtering
- Brevmodul, breve på familie- og patientniveau
- Skanning af dokumenter
- Arkivmodul til udsendte breve og skannede dokumenter
Standarddata
- Opslagsdata, der kobles til familie- og patientdata, og som standardiserer alle oplysninger
- Standardbreve samt journalskabeloner
- Afdelings- og medarbejderoplysninger
Statistikmodul
- Avancerede søgninger kan oprettes og genbruges efter behov