Gå til indholdet

HD-Medicin

HD-Medicin er et system til medicinordination, udlevering af medicin samt lagerstyring. Til misbrugscentre og botilbud, som i forvejen har et journalsystem. Markedets bedste medicinmodul. Nu også med fuld integration til Det Fælles medicinkort (FMK)


Systemet er udviklet i tæt samarbejde med sundhedsfagligt personale fra misbrugscentre fra hele landet. Der er indbygget en styring af brugerrettigheder i henhold til brugernes faggruppe, så brugerne kun får adgang til de funktioner de helt præcist er autoriseret til.

Der er lagt stor vægt på brugervenlighed, og brugere på alle niveauer kan hurtigt lære at anvende systemet.


HD-Medicin kan fås med en specialudviklet metadonvægt, som letter sundhedspersonalets arbejdsgang i forbindelse med udlevering af metadon. Udleveringen sker ud fra den indtastede dosis, og det er muligt at dosere medicin til indtagelse og medgivelse. En 5 liters dunk monteres oven på enheden, og væsken bliver vejet på en vejecelle, hvilket sikrer en stor nøjagtighed. Den udleverede mængde dokumenteres i en vægtlog.


HD-Medicin er sikret af sikkerhedssystemet WinLOG, og brugerne logger sig på HD-Medicin igennem en adgangskontrol via en genvej over internettet, der etablerer en sikker og krypteret tunnel til databasen, uanset hvilken afdeling man sidder i.


HD-Medicin anvendes af et stort antal kommuner i hele Danmark.


Moduler

Borger stamdata

  • Borgerne registreres, indskrives og udskrives igen efter endt behandling
  • Der kan sorteres og søges i borgeroversigten på mange søgekriterier
  • Billedidentifikation
  • Fokuspunkter

Medicinordination

  • Medicinordinationer oprettes af sygeplejersker eller læger
  • PN medicin oprettes
  • Ordinationer godkendes af læger
  • Seponeringer foretages af sygeplejersker og læger
  • Annullering af seponeringer foretages af læger og sygeplejersker
  • Interne og eksterne fremmøder, overvåget indtagelse eller medgivelse af medicin administreres af autoriserede medarbejdere
  • Medicinordinationer kan sendes til FMK, og medicinordinationer kan hentes ned lokalt fra FMK

Fremmøde – udleveringsmodul

  • Klargøring af medicin
  • Automatisk print af medicinlabels med rød advarselstrekant
  • Dosering og udlevering af metadon med en elektronisk metadonvægt
  • Mulighed for erstatning ved evt. kopimedicin
  • Registrering af fremmødetidspunkt
  • Valg af status for ikke fremmødte
  • Seponering af medicin, hvis borger ikke er fremmødt to gange i træk

Metadonvægt

Aftalekalender

  • Booking af urintest, blodprøvetest, alkoholtest, vaccinationer, akupunktur, bevidsthedsscorer, konsultationer og samtaler samt opfølgning (evt. via journalen)

Aftale fremmøder

  • Registrering af fremmødetidspunkt for planlagt aftale
  • Registrering af fremmødedata og valg af status for udeblivelser

Lagerstyring

  • Registrering af indkøbt medicin enten manuelt eller med håndskanner
  • Automatisk registrering af forbrugt medicin, når borgeren fremmøder og får udleveret medicin
  • Specielt udviklet lager til Heroinprojektet – indberettes til Lægemiddelstyrelsen

Administration

  • Information om afdelinger og medarbejdere
  • Rettighedsstyring på medarbejdernes faggruppeniveau
  • Lægemiddelkataloget opdateres automatisk hver weekend og bruges til opslag
  • Håndkøbsmedicin vedligeholdes og bruges til opslag
  • Oversigt med medicin, der skal godkendes af lægen vises

Rapporter

  • Medicinlister